Produktmenu

Passepartout

Passepartout er et stykke pap, papir eller en bomuldsmasse som kan benyttes i en indramning mellem glasset og motivet.

En passepartout giver noget ekstra luft fra rammen og ind til selve motivet hvilket kan være med til at fremhæve motivet, uanset om der er tale om et fotografi, grafik, en plakat eller et andet motiv.

Der kan anvendes passepartout i alle typer rammer hvori der også kan indsættes glas. Det betyder at du ikke kan anvende passepartout ved indramning i en svæveramme, da rammen her er bag ved og på siden af motivet uden en glasfront.

Der er mange forskellige typer af passepartouts, hvor de mest simple er firkantet yderst og med et enkelt firkantet hul i midten til indramning af motivet.

Du kan også købe runde og ovale passepartouts. Oftest til indramning i en firkantet ramme med et ovalt udskåret hul, men det er også muligt at købe et passepartout som passer i en rund eller oval ramme.

Det er også muligt at købe et større passepartout hvori der er udskåret flere huller, enten i en vandret stribe, en lodret stribe eller større næsten rektangulært passepartout hvor der er skåret huller til motiver rundt i hele pladen.

Hullerne er lidt mindre en det motiv som skal rammes ind da det så er muligt at lime eller tape billedet på bagsiden af passepartouten.

Da fotografier og anden kunst som indrammes kan tage skade af syre og de fleste typer af lim og syre indeholder syre, skal der anvendes en speciel syrefri lim eller tape til monteringen på passepartouten.

Hvis du ønsker at bestille en passepartout online kan du se forskellige typer her http://www.skipperens-rammer.dk/passepartout_72.html eller du kan kontakte Ole fra Skipperens Rammer og få specialfremstillet en passepartout.